It’s friday og det er international smile dag:-)

I dag er det international smile-dag og det skal da fejres med masser af smil og gerne gode gerninger.

Dagen er “opfundet” af Harvey Ball i 1999. Harvey var manden, der i 1963 skabte den store gule smiley, som vi er mange der bruger i blandt andet vores sms mm. i dag. Smiley blev hurtigt en succes og brugt i mange forskellige sammenhænge, også i sammenhænge, som Harvey ikke havde tænkt det. Han var bange for at den gule smiley var blevet for kommerciel, og derfor dedikerede han den første fredag i oktober til World Smile Day, hvor det gælder om at få så mange mennesker til at smile og føle sig godt tilpas som overhovedet muligt. For det smilende ansigt kender ikke til politik, religion eller geografi, og det burde vi heller ikke, i hvert fald ikke den ene dag om året.

Jeg synes det er SÅ fin en tanke, at vi skal gøres vores ypperste for at få andre mennesker til at smile og føle sig godt tilpas. det burde vi jo klart gøre hver dag, og mon ikke også at DU, der læser med herinde gør det? Jeg kan næsten ikke forestille mig andet. Og på samme måde som man godt må spise pandekager andre dage end på den internationale pandekage-dag, så må man også godt få andre til at smile resten af året.

Alligevel synes jeg, at det er ret hyggeligt med de her dage, hvor man gør opmærksom på et eller andet. Det giver mig lige muligheden for at reflektere over fx det med at smile (eller spise pandekager :-D) og huske på, at det også er en mulighed i mit liv.

Derfor vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at få folk jeg møder på min vej i dag til at smile, og så vil jeg gøre minimum en god gerning i løbet af dagen, så et andet menneske kommer til at føle sig godt tilpas.

Hvad vil du bidrage med i dag?

Hav den skønneste fredag<3

Kram fra Mette

 

 

smile-and-be-happy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *