Er livet okay?

Lever du også et liv, der er okay?

Hvad er det med os danskere? Hvorfor er vi tilfredse med at livet er okay eller godt nok? Hvorfor går vi ikke efter mere end okay og godt nok?

Eller er det bare i mine ører at okay og godt nok lyder lidt fesent? Som noget man ikke rigtig gider, men gør alligevel fordi der ikke er andre alternativer. Som når man spiser en leverpostejsmad, men egentlig har lyst til sushi. Leverpostej var nemt og det var det man havde hjemme. Så i forhold til ens fysiske sult, så er leverpostejsmaden da okay, men man drømmer stadig om sushi. You get the picture 😉

Er dit liv leverpostej eller sushi?

Går du igennem livet med en følelse af, at det her er det FEDESTE EVER? Eller går du igennem livet med en følelse af, at det da er okay? Vælger du at spise den kedelige leverpostejsmad, fordi det er nemt og billigt? Eller går du efter det har lyst til, og laver din egen sushi fra bunden, selvom det er besværligt og dyrere?

Jeg er med på, at vi ikke altid kan svæve rundt på den lyserøde sky. Lykkefølelsen er flygtig og forbigående, i øvrigt ligesom alle andre følelser. Men helt grundlæggende mener jeg, at vi må gøre vores bedste for at få mest muligt ud af den tid vi er her.

Hvor længe har du tilbage?

Vi ved heldigvis ikke hvor sandet i vores eget timeglas rinder ud. Men hvis vi for en stund skulle lege med tanken om, at der kun var et år tilbage? Ville du så gå på arbejde i morgen? Ville du fortsætte med at leve lige præcis det liv, du lever lige nu? Hvis nej, hvad ville du ændre?

Vi kan også forestille os, at der er 5 år tilbage, ville det ændre noget? Hvad vil du udrette, hvis du har 5 år tilbage af livet?

If it’s not a HELL YES, it’s a NO

Jeg læste ovenstående citat for noget tid siden, og det bliver ved med at vende tilbage til mig. Det er nok fordi, at jeg har brug for at høre de ord, tror jeg. Jeg har brug for at blive mindet om, at jeg har ansvaret for det liv, som jeg lever. Det er mig, der siger ja (og nogle gange nej ;-)) til det, som mit liv består af.

 

 

 

Man må gerne øve sig

Ligesom med alle andre ting her i livet, så kræver det øvelse at blive god. Jeg øver mig stadig i at mærke efter om noget er et HELL YES. Nogle gange lykkes det at mærke efter og sige til og fra på de rigtige tidspunkter, andre gange ryger jeg lige tilbage i “det er da okay”. Det sker især, når det har konsekvenser for mig, at gå efter HELL YES. Når det betyder noget i forhold til min relation til andre mennesker (eller min relation til min bankkonto :-D).

Men hver gang det lykkes at vælge noget fra, der bare er okay, giver jeg plads til noget som er HELL YES.

Hvad kunne du med fordel vælge fra, som er okay? Og hvad ville du vælge i stedet?

 

Hav en skøn aften

Kram fra Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *