Din udstråling er vigtig – part 2

Nu skrev jeg jo om din udstråling for et par dage siden, og ”vi” kom frem til, at det drejer sig om hvordan du har det indeni. Det der er indeni er bare ikke lige så nemt at ændre, som fx din frisure er.

Ikke desto mindre, er der noget du kan gøre allerede i dag! Du kan nemlig begynde at lægge mærke til hvordan du har det LIGE NU. Har du det godt, så smil til dig selv og vær bevidst om det. Har du haft bedre, så læg mærke til det, og vær bevidst om hvad det er, der skaber rod i dit indre. Hvad er det HELT PRÆCIST, der tricker dit humør? Hvis du øver dig i at blive specifik, så får du også sværere ved ikke at gøre noget aktivt for at ændre situationen.

Forestil dig at du står op om morgenen og føler dig øv. Bukserne strammer vist lidt mere end de plejer. Ungerne er lidt mere irriterende end de plejer, for slet ikke at tale om manden. Du tager af sted på jobbet, og går gennem dagen med en følelse af, at alle andre lever det fede liv, og du må bare nøjes. Det er ikke særligt motiverende, vel. Men det er heller ikke særligt konkret, det der med at det bare er en følelse af ”et eller andet”.

Forestil dig i stedet, at du står op og mærker, at humøret ikke er i top. I stedet for at gøre som du plejer og slæbe dig igennem dagen, så bruger du lige 5 min., hvor du kigger dig godt og grundigt i spejlet, og spørger dig selv, hvorfor du ikke føler dig på toppen. Hvad er det HELT PRÆCIST, der har udløst det her humør? Måske har du sovet dårligt, fordi manden har snorket? Måske kom du for sent i seng, fordi du liiige skulle se et eller andet i fjernsynet eller faldt i dyb snak med manden? Måske havde du en træls oplevelse på jobbet i går?

Som du kan se, kan der være 1000 grunde til at humøret ikke er i top, så det gælder om at lege detektiv og finde ind til den virkelig årsag. Når du har fundet den, kan du også nemmere acceptere tingenes tilstand. Måske kan du endda finde en løsning, så du tager ansvaret for at det ikke gentager sig? Når du har fundet årsagen, kan du i hvert fald meget lettere tage ansvaret for DIT humør.

For den eneste der har ansvaret for hvordan DU har det, det er DIG SELV! Det hårdt, det er trælst og alt muligt andet, men man kan ikke både tage ansvar for sig selv og være offer på en gang, og det er ret vigtigt at huske:-)

Hav den skønneste dag <3

Kram fra Mette   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *