Kategori: Blandet landhandel

Historien om frygten for at fejle

Jeg kender en kvinde. Hun har altid en masse planer og gang i tusind ting. Hun snakker også tit om, at nu skal hun tabe sig, eller motionere mere, eller leve sundere. Når hun ikke snakker om det, så tænker hun meget på det. Så føler hun sig lidt slasket og ikke helt lige så meget værd, som alle dem hun kender, og absolut ikke lige så meget værd som alle dem hun følger på Facebook og Instagram. I hendes verden er alle dem hun møder rundt om i den virtuelle verden kendte mennesker, og de har helt sikkert masser af succes.

Kvinden har dog en udfordring. For selvom hun elsker alle ideerne om alt det hun kunne udrette, og det er er uanset om det er huslige renoveringsprojekter, om det er en livsstilsændring eller om det er projekter af mere karrieremæssig karakter, så sker der ikke rigtig noget. Hun bruger faktisk en masse energi på at tænke på det, så man kan jo undre sig over at der ikke sker mere.

Hvorfor har hun ikke tabt de der 5 kg, hun altid ævler om? Hvorfor har hun ikke fået færdiggjort flere af de projekter, hun har sat i gang derhjemme? Hvorfor har hun ikke kontaktet nogle af alle de mennesker, som hun ved vil kunne hjælpe hende på vej rent karrieremæssigt? Hvorfor bruger hun mere tid på de sociale medier, end på at gøre noget ved de planer hun egentlig har med livet? Hvorfor bruger hun mere tid på at surfe efter inspiration til det liv hun gerne vil leve, i stedet for at leve det og være inspirationen?

Jeg tror at hun er bange for at fejle. Hvad nu hvis hun begynder at gå efter sine drømme og det viser sig, at hendes drømme ikke bliver opfyldt? Hvad nu hvis hun slet ikke er så dygtig som hun troede, og som hun gennem mange år har fortalt andre folk. Hvad nu hvis hun ikke bliver lykkeligere af at tabe 5 kg./få sat stuen i stand/få det job hun tænker på? Hvad nu hvis hun bruger en masse energi på en indsats, som alligevel ikke blev til lige det hun forestillede sig? Hvad nu hvis hun ikke kan regne det hele ud på forhånd?

Måske det er ved at være på tide, at jeg tager hende i hånden og fortæller hende at det nok skal gå alt sammen. At jeg tager hende med op i skyerne og lader hende flyve frit, og viser hende at vingerne godt kan bære.  

Hav den skønneste weekend <3

 

what-if-i-fall

It’s friday og det er international smile dag:-)

I dag er det international smile-dag og det skal da fejres med masser af smil og gerne gode gerninger.

Dagen er “opfundet” af Harvey Ball i 1999. Harvey var manden, der i 1963 skabte den store gule smiley, som vi er mange der bruger i blandt andet vores sms mm. i dag. Smiley blev hurtigt en succes og brugt i mange forskellige sammenhænge, også i sammenhænge, som Harvey ikke havde tænkt det. Han var bange for at den gule smiley var blevet for kommerciel, og derfor dedikerede han den første fredag i oktober til World Smile Day, hvor det gælder om at få så mange mennesker til at smile og føle sig godt tilpas som overhovedet muligt. For det smilende ansigt kender ikke til politik, religion eller geografi, og det burde vi heller ikke, i hvert fald ikke den ene dag om året.

Jeg synes det er SÅ fin en tanke, at vi skal gøres vores ypperste for at få andre mennesker til at smile og føle sig godt tilpas. det burde vi jo klart gøre hver dag, og mon ikke også at DU, der læser med herinde gør det? Jeg kan næsten ikke forestille mig andet. Og på samme måde som man godt må spise pandekager andre dage end på den internationale pandekage-dag, så må man også godt få andre til at smile resten af året.

Alligevel synes jeg, at det er ret hyggeligt med de her dage, hvor man gør opmærksom på et eller andet. Det giver mig lige muligheden for at reflektere over fx det med at smile (eller spise pandekager :-D) og huske på, at det også er en mulighed i mit liv.

Derfor vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at få folk jeg møder på min vej i dag til at smile, og så vil jeg gøre minimum en god gerning i løbet af dagen, så et andet menneske kommer til at føle sig godt tilpas.

Hvad vil du bidrage med i dag?

Hav den skønneste fredag<3

Kram fra Mette

 

 

smile-and-be-happy

Din udstråling er vigtig – part 3 (og sidste i denne omgang;-))

Du er forhåbentligt begyndt at tage bare lidt af ansvaret for dit eget humør?

Hvis det ikke rigtig hjælper endnu, så vil jeg lige dele et lille trick med dig, som jeg selv begyndte at praktisere for et halvt års tid siden.

Kender du det der med, at man har noget tøj i skabet, man kun bruger ved særlige lejligheder? Makeup er måske kun noget du gør noget ud af, når du skal til fest? Øreringene ligger pænt i smykkeskrinet og kommer kun på, når du en gang imellem er i virkelig god tid?

Hvis du arbejder hen imod at dine hverdage (altså de der dage, du har flest af i dit liv;-)) skal blive gode, så gør lidt specielt ud af dem. Tag den der fine nederdel på, som du sikkert synes er alt for meget til jobbet nede i børnehaven. Eller tag dine fine sko på til dine cowboybukser. Husk at finde øreringene frem, og gør det til en regel for dig selv, at du har øreringe i hver dag. Det kan også være, at du føler dig ekstra feminin hvis du har neglelak på fingrene, så er det der du sætter ind.

Jeg siger ikke, at du skal gøre det hele hver dag, men gør et eller andet der er specielt for dig HVER DAG. Det giver dig en følelse af lækkerhed, og det løfter altså humøret adskillige grader, når man føler sig lækker.

Prøv det og lad mig endelig vide om det virker for dig.

Hav en lækker dag!

Kram fra Mette  

Din udstråling er vigtig – part 2

Nu skrev jeg jo om din udstråling for et par dage siden, og ”vi” kom frem til, at det drejer sig om hvordan du har det indeni. Det der er indeni er bare ikke lige så nemt at ændre, som fx din frisure er.

Ikke desto mindre, er der noget du kan gøre allerede i dag! Du kan nemlig begynde at lægge mærke til hvordan du har det LIGE NU. Har du det godt, så smil til dig selv og vær bevidst om det. Har du haft bedre, så læg mærke til det, og vær bevidst om hvad det er, der skaber rod i dit indre. Hvad er det HELT PRÆCIST, der tricker dit humør? Hvis du øver dig i at blive specifik, så får du også sværere ved ikke at gøre noget aktivt for at ændre situationen.

Forestil dig at du står op om morgenen og føler dig øv. Bukserne strammer vist lidt mere end de plejer. Ungerne er lidt mere irriterende end de plejer, for slet ikke at tale om manden. Du tager af sted på jobbet, og går gennem dagen med en følelse af, at alle andre lever det fede liv, og du må bare nøjes. Det er ikke særligt motiverende, vel. Men det er heller ikke særligt konkret, det der med at det bare er en følelse af ”et eller andet”.

Forestil dig i stedet, at du står op og mærker, at humøret ikke er i top. I stedet for at gøre som du plejer og slæbe dig igennem dagen, så bruger du lige 5 min., hvor du kigger dig godt og grundigt i spejlet, og spørger dig selv, hvorfor du ikke føler dig på toppen. Hvad er det HELT PRÆCIST, der har udløst det her humør? Måske har du sovet dårligt, fordi manden har snorket? Måske kom du for sent i seng, fordi du liiige skulle se et eller andet i fjernsynet eller faldt i dyb snak med manden? Måske havde du en træls oplevelse på jobbet i går?

Som du kan se, kan der være 1000 grunde til at humøret ikke er i top, så det gælder om at lege detektiv og finde ind til den virkelig årsag. Når du har fundet den, kan du også nemmere acceptere tingenes tilstand. Måske kan du endda finde en løsning, så du tager ansvaret for at det ikke gentager sig? Når du har fundet årsagen, kan du i hvert fald meget lettere tage ansvaret for DIT humør.

For den eneste der har ansvaret for hvordan DU har det, det er DIG SELV! Det hårdt, det er trælst og alt muligt andet, men man kan ikke både tage ansvar for sig selv og være offer på en gang, og det er ret vigtigt at huske:-)

Hav den skønneste dag <3

Kram fra Mette   

Din udstråling er vigtig

Og du ved det godt!

Vi skruer lige tiden et halvt år tilbage. Hver morgen jeg svingede benene ud af sengen, blev jeg mødt af mit eget spejlbillede. Vores soveværelse er nemlig indrettet sådan, at der er spejl på den skabslåge, der lige ved siden af min seng. Hver morgen kiggede jeg hurtigt væk igen, og lovede mig selv, at I DAG ville jeg leve endnu sundere, og få gang i den der skrappe kur, der ville gøre mig smækker-lækker, gøre at jeg tabte mindst 5 kg, og snart ville kunne krybe i en str. 36.  Hver aften når jeg gik i seng igen, kunne jeg konstatere, at uanset hvor meget jeg syntes, at jeg havde spist rigtigt og dyrket passende mængde motion, så så jeg ud ligesom om morgenen, og det var ikke noget at grine af.

I bund og grund vidste jeg jo nok godt, at det nok skyldtes, at jeg ikke rigtig trivedes. Faktisk havde jeg det rigtig skidt… Men hvis jeg nu for pokker bare kunne tage mig sammen, og tabe de der 5 kilo, mon så ikke det ville hjælpe?

Men, men, men jeg kunne ikke tabe mig, og det var endda selvom jeg gjorde alle de rigtige ting, levede sundt, spiste kaloriefattigt, dyrkede motion. Jeg brugte timer i selskab med gode veninder, på at beklage mig over min krop, lige lidt hjalp.

På et tidspunkt begyndte jeg (heldigvis) at kigge indad. Med hjælp alle mulige steder fra, fandt jeg hurtigt ud af, at det der skulle ske var, at jeg skulle til at gøre noget andet end det jeg plejede. Jeg kunne spise sundt, træne og følge forskellige sundhedsguruer nok så meget, og det ville stadig ikke hjælpe mig. Først da jeg begyndte at se på mine kuldsejlede drømme, følelsen af at måtte nøjes med en uddannelse, der ikke var mig, og det faktum at jeg havde sat mig selv i en situation jeg ikke brød mig om, begyndte min udstråling at ændre sig. For med bevidstheden om hvad der egentlig tynger en, kommer også friheden til at gøre noget andet og ikke mindst friheden til at acceptere de ting, man ikke kan ændre.

Den selvbevidsthed gjorde at jeg i løbet af meget kort tid begyndte at stråle mere, og ej at forglemme;-) fik en masse positive kommentarer på mit smil og min glød, og en del spurgte også om jeg da ikke havde tabt mig?

WHAAAT hvor kom det fra?? Jeg havde jo overhovedet ikke tabt mig, og jeg er ikke i nærheden af at krybe i str. 36. Sjovt nok er det heller ikke vigtigt længere, for det drejer sig ikke om hvad man vejer, men om HVORDAN MAN HAR DET MED SIG SELV! Har man det godt, trives man i sit liv og elsker man sig selv lige så højt som man elsker sine børn og kæreste, så kan det ses….. og det min ven, er meget smukkere end en bestemt vægt eller en bestemt tøjstørrelse <3

 

Hav den dejligste mandag <3

Kram fra Mette

 

Fredagslykke

Det er freeeeedag, hvis der skulle være nogen, der ikke har opdaget det;-)

Inden længe er det weekend, og jeg glæder mig til at få samlet rødderne herhjemme, hygge med fredagsslik, hjemmelavet burgere og en god film i fjerneren. Det er dæleme længe siden, at vi sidst har haft tid til det.

Jeg elsker de fredage, hvor vi ikke har nogen planer. Det giver den skønneste start på weekenden.

Fredag er også en god dag lige at blive opmærksom på sig selv. Stille og roligt lukke ned for ugen på jobbet, og vende opmærksomheden mod hvad der gør en selv godt.

Hvad vil du gøre for dig selv i dag? Skal der motion til? Er det et langt, varmt bad med tid til cremer mm. bagefter? Er det at lave en lækker caffé latte og sætte dig i din yndlingsstol og læse lidt i en god bog? Er det et glas rødvin og manden i hånden, mens i går en lille tur rundt haven i solnedgangen og lytter til fuglenes aftensang?

Tit og ofte skal der ikke så meget til før, at det føles som den vildeste luksus, men det kræver, at du er nærværende omkring dit valg. Hvis du ikke er nærværende når du går der i haven eller står under bruseren, så opdager du nærmest ikke at du har brugt tiden på noget, der kunne have gjort dig godt.

Lad aftenen i aften være af den skønneste slags<3

Møs og kram fra Mette

På sådan en søndag

Hvordan bruger du din søndag? Er du god til at slappe af og tage tingene som de kommer? Eller er søndagen spækket med planer om at nå alt det, du ikke nåede i løbet af ugen?

Jeg øver mig stadig i at holde søndagen fri, så jeg sammen med min familie kan gøre lige hvad der falder os ind. I dag er det dog ikke lykkes, for der er et kontor, der er ved at blive renoveret, der var en legeaftale for ældste-barnet og så drager jeg til København i morgen aften, og skal være der i 6 dage, så der er lige en masse ting, jeg føler, at jeg burde få styr på inden jeg tager af sted. Jeg ved jo, at det er noget pjut, at jeg vil have styr på ungernes aftaler, idrætstøj, hvem der henter hvornår, hvad de skal have at spise mm. Det er noget pjut, fordi min mand er en voksen mand, der fint er i stand til at tage vare på både vores børn, dyr OG sig selv. Han behøver ikke en barnepige, hvilket han ofte påpeger over for mig. Men min taknemmelighed over at han igen, igen er helt okay med, at jeg tager på uddannelse flere dage i træk er så stor, at jeg nærmest er villig til hvad som helst, der kan gøre det hele lidt lettere for ham. Denne taknemmelighed blandet med en god gang moderlig, dårlig samvittighed over at forlade mine børn i 6!! dage, har bevirket at dagen i dag har været et mystisk samsurium af opgaver som jeg følte, at jeg burde gøre, tanker om at jeg burde læse til eksamen (det er jo for pokker derfor, at jeg skal være væk i så mange dage, den der eksamen), følelsen af lyst til at lave hyggelige ting med mine børn, dårlig samvittighed over  alt det jeg kan se, jeg ikke når i dag, og så ikke mindst glæden over at det hele jo går alligevel.

Jeg bruger dagen i dag til at reflektere over, at man ikke altid får lige den dag, man havde håbet på, og at DET ER HELT OKAY. Livet kan ikke være lige ud af landevejen og en dans på roser hele tiden. Det er ikke de store ting eller følelser, der er på spil her, det er jeg helt klar over. Men tidligere ville især den dårlige samvittighed og følelsen af stress over det der ikke blev nået, have sendt mit humør i kulkælderen. I dag øver jeg mig i at acceptere, at tingene og følelserne er som de er, men jeg går ikke med de negative tanker.

Jeg vil invitere dig til at gøre det samme. Hvis du så småt panikker over, at der gik endnu en søndag, og du ikke fik nået alt det du gerne ville, inden en ny uge starter. Så hils følelserne velkommen, bruge et par minutter til at sætte dig i fred og ro og tænke lidt over hvad det gør ved dig, og beslut dig så for, at disse følelser ikke skal afgøre hvordan resten af din søndag bliver. Det er HELT OKAY, at du ikke har nået alt det du ville, det bliver mandag alligevel og det hele skal nok gå!

Husk på, at du gør det godt, og hvis du lader de positive sider ved dagen få din opmærksomhed, så vil det hele føles lidt lettere.

Tilbage er der kun at ønske dig den skønneste søndag aften, måske du skal tilbringe den i selskab med nogle håndboldherrerne på TV, eller måske skal du bruge den tid på at gøre et eller andet rart for dig selv?

 

Kram og møs fra Mette

 

Det du nærer

 

 

 

Bliver du selvcenteret af at lytte til dig selv?

Tænker du nogle gange, at det er noget værre fis, det der med at lytte til sine egne behov? For hvis vi alle sammen gjorde det, så ville verden være et ekstremt egoistisk sted at være? Og hvad skulle der egentlig ske med de små børn, der ikke kan klare sig selv, og hvad med kæresten, der aldrig kan finde ud dit og dat? Han/hun ville jo blive arbejdsløs/forladt/dø af sult/etc., hvis du begyndte at tage hensyn til dine egne behov.

Lad mig slå en ting fast;-) Hvis du tænker sådan, så er der ingen risiko for at du pludselig og ud af det blå fuldstændig glemmer alle omkring dig, og lader dine børn gå for lud og koldt vand uden nogen form for opmærksomhed! Du er et reflekterende og godt menneske, der vil andre det bedste. Hvorfor er det så lige, at du ikke vil dig selv det bedste? Hvorfor har DU ikke fortjent, at den person der er tættest på dig, sørger for at du får opfyldt dine behov.

Du kan jo starte i det små og prøve at tænke tilbage, hvor god er du til at opfylde de helt basale behov som din krop har? Får du vand nok HVER dag? Ikke bare noget med at “jeg drikker vist nok rigeligt med vand, jeg er i hvert fald ikke tørstig”. Men helt konkret VED du så, at du drikker min. 2 liter vand om dagen (og derudover kaffe, te mm.)?

Hvad med søvnen, får du sovet nok, så din krop kan restituere sig hver nat? Igen, ikke noget med at “jeg har vænnet mig til at sove 5-6 timer hver nat, det går fint”. NEJ, din krop har faktisk brug for søvn og hvile (og ja, her ved jeg godt, at du kan være maks udfordret, hvis du har et barn, der mener at det med at sove er stærkt overvurderet, men det er der heldigvis også råd for;-)) og 5-6 timer er for de færreste nok, også selvom at det lige i øjeblikket føles som at det går okay. Prøv at give dig selv muligheden for at sove 7-8 timer hver nat (og hvis det er helt umuligt pga. børn, så sørg for at hvile i løbet af dagen/gå tidligt i seng om aftenen) i første omgang bare en uge, du kan godt, det ved jeg 🙂  Ja jeg ved godt, at du så går glip af noget i fjernsynet eller på Facebook eller Instagram eller netaviserne eller hvad du nu bruger dine aftener på. Men tro mig, det er givet rigtig godt ud.

Du bliver ikke egoist lige med det samme, hvis du prøver at lytte til din krop i forhold til disse enkle fif til en hverdag, der er sundere og mere i kontakt med dig selv;-)

Hav den skønneste dag <3

Kram og møs fra Mette