Forfatter: Mette

Jeg har fundet ud af noget

Ja det har jeg altså;-) Og måske er det slet ikke særligt revolutionerende, måske har du fundet ud af det for lang tid siden.

Men jeg har opdaget hvor vigtigt det er at få sat ord på sine værdier, og ikke mindst hvor vigtigt det er at reflektere over dem og handle efter dem. Tidligere har jeg godt vidst, at jeg havde en værdi, der hedder frihed. Men hvad den indebar og hvordan jeg handlede på den, det lå lidt hen i det uvisse. Jeg kunne mærke når jeg i for lang tid ikke havde handlet på den, så satte det sig som fysiske stress-symptomer i min krop. Men når først kroppen havde reageret med stress-symptomer krævede det enormt meget styrke, at vende skuden (igen-igen).

 

Er du bevidst om hvad lykke er for dig?

Alt starter med bevidsthed

Det har i vist hørt mig prædike før;-)  Og det gør sig også gældende i forhold til vores værdier. Det er nemt at have værdier, hvis de blot er noget man slynger ud til en ansættelses-samtale eller når man snakker med veninden på en café. Men hvor tit er det lige, at de her værdier er nogle, du har reflekteret over, mærket ind i og fundet den dybere mening med? Og hvornår har du sidst betalt “prisen” for at have netop denne værdi? For hvis det virkelig er en værdi for dig, så bliver du også nødt til at betale prisen for at leve efter den en gang imellem. Hvis du ikke gør det, så er det at du ender ud i at kroppen reagerer, du længes efter noget andet,  og glæden forsvinder så småt i dit liv.

Hvad hjælper det?

Hvis en af dine vigtigste værdier er tid sammen med familien, men du bruger al din tid på arbejde og praktiske gøremål? Så bliver din sjæl ked af det, du vil langsomt med sikkert begynde at mistrives, og på et tidspunkt bliver det hele bare for meget. Måske er du slet ikke klar over, at du mangler tid sammen med mand og børn, du kan bare mærke at der er noget der ikke fungerer mere. I det stille begynder du at drømme om et helt andet liv. Du bliver lettere irriteret over manden og børnene, selvom det er dem du savner. Inde i dit hovedet bliver hverdagen en kamp og på et tidspunkt har du fået NOK! Det har mand og børn i øvrigt også, for ingen af jer trives når du går rundt i en trist sjæl og drømmer om noget helt andet.

Hvis ikke du når at blive bevidst om hvad der sker inden i dig, kan det ende med at du og manden går fra hinanden, og i en periode føles det faktisk som det helt rigtige. Nu har du 7 dage uden børn, hvor du kan give den fuld skrue på jobbet og klare alt muligt andet. Til gengæld har du 7 dage med fuld fokus på børnene. Men er det virkelig det du har lyst til? Var det det du drømte om?

 

 

Find årsagen før det er for sent

Jeg er sikker på, at vi ville kunne skabe et samfund med færre skilsmisser, færre stress-sygemeldinger og med mere trivsel, hvis vi hver især blev bedre til at mærke hvad der er vigtigt for os, og ikke mindst hvis vi begyndte at efterleve det. Det er ikke forkert at have ting der er vigtige her i livet, men det er forkert ikke at respektere det. Respekter dine værdier, respekter dig selv og skab et liv værd at leve.

 

Kram Mette

 

PS – Hvis du ønsker hjælp til at finde ud af hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du efterlever det i praksis, så kan jeg på det varmeste anbefale dig at få noget hjælp ude fra.  Vi har alle brug for at se tingene udefra en gang imellem, og hvis vi skal lave større ændringer i vores liv, kræver det oftest en der kan guide og holde os i hånden gennem processen, ellers ender vi ofte lige præcis der hvor vi startede 😉

Jeg tilbyder et mentorforløb, der fungerer som et abonnement. Det vil sige at du få bruge min hjælp, i de måneder du har brug for. Forløbet tilpasses dig og din livssituation så du hurtigst muligt kan komme nærmere det liv du drømmer om. Du kan læse mere HER

 

Julehygge kræver rocker-meget overskud

Ja undskyld mig, men det synes jeg altså…

Det er rigtig dejligt, at man kan købe sig til julesmåkager, juledekorationer og risengrød på pølse. Det er nemt og det er efterhånden også helt legitimt, at man vælger de lettere løsninger.

Men hvad nu hvis man hele tiden er bagud med at købe de der skide kalendergaver? Købe pebernødderne fra Karen Volf? Eller at man næsten ikke kan tage sig sammen til at sætte 4 lys i en adventstage? For selvom det burde være ret nemt at gå til, så er det min oplevelse, at det ikke gør følelsen af stress i december meget mindre.

 

Der er kun 24 dage

til at nå det hele. 24 dage til at nå at fremskaffe julehyggen, hvordan den ellers tager sig ud i ens familie. Og i de 24 dage er der stadig vasketøj, madpakker, rengøring, job og fritidsinteresser der skal passes.

Så er der nogle tjekkede mennesker, der har styr på kalendergaver, flæskesteg, pebernødder og juletøjet allerede inden første november. For man kan jo tale for, at det ikke kan komme bag på en, at det bliver jul igen i år. Men jo, det kan det faktisk, i hvert fald hvis man mig.  Jeg ved endnu ikke hvordan, men det lykkes hvert år for mig, at blive overrasket over at det allerede er jul igen;-)

Når man sænker kravene

så skal man være opmærksom på at det har en pris. Den pris har jeg betalt i mange år. Prisen var at jeg sad efter jul og ærgrede mig over, at vi ikke havde nået at hygge med julebagning, eller at jeg ikke havde givet børnene lov til at lave deres egne juledekorationer. Jeg manglede simpelthen følelsen af JUL. Og tanken om at der nu var et år til at det blev jul igen, det gjorde mig helt trist. Så selvom jeg ikke havde stresset over julen FØR juleaften, så gav det en følelse af at ville ønske tingene var anderledes EFTER jul. Giver det mening?;-)

I år er anderledes

og det har fået mig til at tænke over, hvad det er der er anderledes. Hvorfor kunne jeg pludselig overskue at lave juledekorationer med fire børn i går eftermiddags? Vi snakker ler, gran, tingeltangel over hele spisebordet. 4 børn i alderen 3 til 10 år der skulle have hjælp til hver deres juledekoration, og vi snakker om, at jeg også havde en ambition om lige at lave en adventsdekoration selv. Det gik supernemt og det var superhyggeligt. Fra at jeg gik ud i haven og samlede ind til dekorationerne, og til der var 100% ryddet op igen (hvilket heller ikke skete førhen, oprydningen kunne nemt tage dage, for ikke at sige uger…) gik der under 2 timer!

Nu kan det så undre mig, om jeg virkelig ikke har kunne finde 2 timer de andre år? Jo selvfølgelig havde jeg kunne det, hvis jeg havde haft overskuddet til det. Men jeg har netop ikke haft mulighed for, eller vidst hvordan jeg skulle, skaffe overskud. Så jeg har kørt på pumperne og budt ind med mindst mulig indsats.

 

I år har jeg overskuddet

fordi jeg for første gang i meget lang tid, har det helt-ind-i-knoglerne-fantastisk. Det giver energi til mere at følge sine drømme. Endnu en gang ser jeg, at når jeg arbejder med mit indre, så viser det sig i det ydre. I år har jeg LYST til at julehygge. Ikke fordi jeg skal, ikke fordi jeg pludselig kan følge en plan og i særdeleshed ikke fordi det er et krav. Men fordi jeg har LYST!

I år kommer høster jeg frugterne af det arbejde, jeg har lavet de sidste par år. Det har ikke været nemt at komme hertil, men det er det hele værd. Mine børn har fået en mor, der har lyst til at skabe nogle fantastiske juleminder sammen med dem, og det er altså ret stort.

Børn og kropsterapi

Har børn glæde af kropsterapi (eller anden alternativ behandling) og hvor gamle skal de være. før at det eventuelt kan lade sig gøre? I går lavede jeg et opslag ovre på Facebook, hvor jeg tilbyder kropsterapi til børn.

Men til forskel fra voksne, så er det jo sjældent at børn ved hvad de efterlyser. Og som forældre er man meget påpasselig med hvad man udsætter sit barn for. Det kender vi vist allesammen.

Vores børn kommer ikke hjem en dag og siger “Hey mor, jeg har tænkt på at jeg godt kunne tænke mig, at få løsnet musklerne lidt op…” Eller “øh, jeg tror at jeg har nogle psykiske blokeringer, der giver mig ondt i maven”. Hvor vi voksne hurtigt tænker i løsninger, googler tingene og spørger andre til råds, så har vores børn ikke samme muligheder.

Så hvad siger de så?

Altså mine drenge (som er 10 og 3 år), de kommer og siger at de har ondt i maven. Vi kan allesammen få ondt i maven, hvis der er luft der sidder på tværs, eller vi har spist noget vi ikke kan tåle. Men lad os være helt ærlige, så tit sker det jo heller ikke, at vi spiser fordærvet eller giftig mad…;-)

Når man er 10 år er der meget, der kan give ondt i maven. Lektier, venner, forældre ikke forstår noget, fritidsinteresser og ikke mindst de forventninger man stiller til sig selv.

Når mine egne drenge har ondt i maven, har jeg efterhånden fundet ud af, hvad det drejer sig om. Hos den ældste er det fordi at han overbelastet. Det kan være at ugens program har været for hårdt pakket (eftersom han går til gymnastik 3 gange om ugen, og de dage kører hjemmefra kl. 7.30 og først er hjemme igen om aftenen kl. 18.00, så er der meget lidt tid til lektier, legeaftaler, besøg hos mormor mm., så hvis der lige pludselig skal ske noget udover det sædvanlige program, så vælter læsset). Det kan også være at der er noget i skolen der ikke fungerer, for eksempel noget nyt der skal læres, men som ikke lige sidder der i første forsøg. Han har utroligt høje krav til sig selv, og han har meget svært ved at lave fejl, så når det sker, kan han gruble over det i flere dage (men her skal vi lige huske på, at han ikke selv ved at det er det, der giver ondt i maven ;-)).

For hans lillebror er det noget helt andet, der giver ondt i maven. Eftersom han kun er 3 år gammel, så er der ikke de samme krav til ham i forhold til skole, fritidsinteresser mm, men til gengæld så har han andre behov end en på 10. Han får ondt i maven om morgenen når han er træt. Han får ondt i maven når han har været trodsig (3 års alderen -you know ;-)) for længe. Så betyder “Jeg har ondt i maven” – “Mor, fortæl mig, at du elsker mig”. Han har en utrolig god fornemmelse af sin krop, og han fører efterhånden selv mine hænder rundt på kroppen. Gang på gang undres jeg over hvor præcist vi lander på steder, hvor jeg ved at der er et afslappende punkt. Hvor jeg bruger min hjerne til at huske og vide hvor punkterne sidder, så kan han mærke det.

Hovedpine, mavepine og ondt i skulder/nakke

Vi møder ofte børn med ondt i kroppen, og lige så tit ved vi ikke hvad vi skal stille op, hvis vi ikke kan finde den fysiske årsag til det. Men bare fordi der ikke er en fysisk årsag til smerten betyder det ikke, at det ikke gør ondt.

Min den ældste led på et tidspunkt så meget af ondt i maven, at han ikke kunne andet end at ligge på sofaen om eftermiddagen. Vi tog ham selvfølgelig lægen, som sendte ham videre til børne-ambulatoriet. Efter adskillige undersøgelser, scanninger, prøver mm. blev man enig om at han ikke fejlede noget. Men barnet havde jo stadig ondt. På dette tidspunkt var jeg startet på uddannelsen som kropsterapeut, og jeg begyndte at give ham behandlinger. DET HJALP! Lige siden har han ikke nær så ofte haft ondt i maven, og når det sker kan vi nemmere gøre noget ved det. Det betyder ikke at han aldrig har ondt mere, for det har han. Men det betyder at der nu kan gå uger sågar måneder imellem, hvor det tidligere var 1 til 2 gange om ugen.

 

3 år og helt med på hvad kropsterapi er og hvad det kan <3

Hvor gamle skal man være til kropsterapi? Hvor gamle skal børn være for at have glæde af kropsterapi? Det er et spørgsmål jeg hører jævnligt, og ikke uden grund. For hvis du som voksen selv har prøvet en behandling hos mig, vil du vide, at det ikke er for tøsedrenge. Når det så er sagt, så vil jeg sige at børn er meget sejere end voksne på det punkt. For de mærker meget hurtigere at det gør dem godt. Og så er behandlingen også anderledes på børn. Jeg forsøger i alle mine behandlinger uanset om det er børn eller voksne, at lade intuitionen styrer trykkets fasthed, og hvor der skal trykkes. På børn bliver trykkene bare blidere og lettere.

Da kropsterapi også kan indeholde en del samtale, anbefaler jeg at børnene der kommer hos mig er minimum 5-6 år gamle. Når det så er sagt, så kan man jo godt lave nogle af trykkene på meget mindre børn. Så har dit børnehavebarn uro i kroppen, ondt i maven eller kommer måske ofte hjem med hovedpine, så lad os tage en snak om det. I det tilfælde vil min anbefaling være, at du som forælder er med i behandlingen, og lærer nogle af grebene. På den måde kan du selv give lidt behandling hver dag (måske bare 5-10 minutter om morgenen eller når man kommer udmattet hjem om eftermiddagen), og det vil helt sikkert skabe en masse gode stunder mellem dig og din lille tumling.

Jeg behandler ikke babyer, da jeg mener at det kræver en masse specialviden, og denne har jeg ikke (endnu, men hvem ved… måske en dag ;-)).

Hvis du ønsker at lade dit barn prøve kropsterapi, og opleve hvor dejligt det er at være i en rolig ro, så kan du booke en tid HER. Du må gerne notere at det er en børne-behandling. Ellers er du også meget velkommen til at ringe til mig på 24 26 09 12, så kan vi tage en snak om det.

Jeg higer og søger…

Som Adam Oehlenschläger skrev det i 1802 i digtet om “Guldhornene”, så higer og søger jeg i øjeblikket. I “Guldhornene” søger de efter de efter guldet, efter det der skal give dem rigdom og storhed tilbage.  Det er næsten det samme jeg søger efter, Guldhornene 😉 Ikke i fysisk forstand forstå, men i mere metaforisk forstand. Jeg søger efter min passion, som er den der skal give mig rigdom og storhed. Jeg ved at det er derude 😉

Er du passioneret omkring det du laver?

Jeg læste en Gallup-undersøgelse (godt nok fra 2013, but still, mon det har ændret sig i den positive retning?) at 70% lever et liv uden passion. 70%!!! Det er edderrøgme mange! Tænk at næsten 2/3 af alle dansker står op hver morgen, går på arbejde, kommer hjem igen, laver mad, passer børnene, ser lidt TV-avis, går i seng og næste dag kører rumlen igen uden passion i livet.

For mig er passion et afgørende element i at have et godt liv. Hvor ved jeg det fra, når nu jeg leder efter den, tænker du måske? Det ved jeg, fordi at jeg til tider oplever stor passion i forhold til både det jeg arbejder med, men også i forhold til andre projekter. Jeg ved det også, fordi jeg indimellem får muligheden for at snakke med meget passionerede mennesker, og deres passion smitter i den grad. Den smitter så meget, at jeg bliver helt høj af at have været sammen med dem, og pludselig synes jeg for eksempel, at det er verdens bedste idé at importere trævarer fra Afrika, også selvom jeg aldrig har haft tanken før 😉 Du kender det måske?

Min egen passion

“Jamen du virker da så passioneret omkring din business og det laver…” siger folk jeg møder. OG ja, det er jeg også. Men jeg har også dage og perioder hvor den passion godt nok gemmer sig godt. Sådan er det nok også for andre passionerede mennesker. Det er især når det drejer sig om “rugbrødsarbejdet” at det kniber. Når jeg skal sælge mine ydelser, skaffe nye kunder, spekulere i næste uges indtægt, lave freebie til mit nyhedsbrev (som i øvrigt slet ikke eksisterer, for jeg har aldrig sendt et nyhedsbrev ud endnu, selvom man godt kan skrive sig på min liste ;-)). Lige der da mangler jeg det overordnede mål. Hvad er det jeg brænder for, hvem skal have glæde af det jeg laver udover mig selv.

Jeg har alt for længe været mere optaget af at få det godt selv, at jeg har lukket fuldstændig ned for den side i mig, der kan og skal skabe noget, der gør verdenen til et bedre sted. Noget der er større end min egen indtjening og min egen lille verden.

Som med alt andet her i livet begynder udviklingen med bevidsthed, og derfor er jeg også helt rolig nu. For i samråd med flere forskellige skønne kvinder, har jeg de sidste par dage fået stillet skarpt på det med passionen, og jeg er helt overbevidst om, at der nok skal komme noget rigtig fint ud af det. Jeg skal nok finde det, som jeg higer og søger efter.

Din passion

Hvad er du passioneret omkring? Hvem kender du, der et maks passioneret menneske? Fortæl endelig mere og smid mig gerne en kommentar hvis du eller en du kender, kunne have lyst til at snakke mere med mig om passion (jeg brygger nemlig på en idé om at undersøge passion og mønstrene bag nærmere, og til det skal jeg bruge passioneret mennesker, der vil fortælle deres historie). Jeg vil gerne inspirere med en masse viden om passion, så vi kan gøre noget ved det der tal på 70%, der lever et liv uden passion. Det er simpelthen ikke godt nok i et lille og relativt trygt land som Danmark, at vi så ikke udnytter alle de muligheder vi har, og lever lækre og passionerede liv <3

Hav den skønneste dag <3

Kram Mette

 

Slut fred med din krop…

Sådan lød overskriften på en besked jeg modtog en gang i august. Mailen kom fra Kirk Rønler der er foredragsholder, danselærinde og kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder i 2016 af Femina. Hun skrev, at hun var stødt på min profil flere gange, og nu ville hun invitere mig ind til sit  foredrag “Slut fred med din krop“.

Spørg lige om der var en her i huset, der hoppede op og ned og løb hujende gennem huset med armene over hovedet;-) Mand og børn kiggede undrende på mig, og de forstår nok stadig ikke hvad det gik ud på. Men for mig betød det, at det arbejde jeg lægger i min virksomhed var begyndt blive lagt mærke til, også udenfor Lollands grænser. Så selvfølgelig ville jeg komme et smut til København, og selvom jeg er rigtig godt på vej til at slutte fred med min krop, så er det jo aldrig galt at høre nye vinkler af det aspekt.

 

Hvorfor er det så svært…

Det med at slutte fred med sin krop? Hvorfor skal vi til foredrag, læse bøger og på alle mulige andre måder arbejde med os selv, for at finde fred med det hylster, vi nu en gang er blevet udstyret med?

Det kan der være rigtig mange årsager til, men der er ingen tvivl om, at de ord vi hører som barn og ungt menneske i den grad har stor betydning. Og lige præcis det kommer Kirk så fint ind på i sit foredrag. Med seriøsitet og ærlighed, humor og kærlighed fortæller hun sin egen historie og om de redskaber hun selv har brugt for at slutte fred med kroppen.

 

Med gode historier og vigtige pointer…

Formår Kirk at gøre sit foredrag til noget, der sætter en masse tanker igang. For mit eget vedkommende kunne jeg især nikke genkendende til alle de mærkelige kure, vi var på dengang i slut ’90erne – Chili, grøn te, afførringsmiddel – you name it.

Dengang som nu drejede det sig om at kunne skrue sig ned i størrelse: “den mindste voksenstørrelse, men ikke børnestørrelse… selvfølgelig”. Og den her kamp mod kiloerne har vi taget med os ind i voksenlivet. Nu hedder slankekurene noget andet, men det gør dem ikke mindre underlige 😉

Derfor er der om noget brug for at sætte fokus på hvad der ligger bag de ekstra kilo, vi synes vi har for meget på sidebenene. Kirks refleksioner over sin egen rejse med at slutte fred med kroppen, kan virkelig bruges til at sætte gang i ens egne tanker og måske være med til at skabe en forståelse af, hvorfor man ikke bare tager sig sammen… især når nu man godt ved, hvad det kræver at tabe sig de der 5-10 kilo.

 

Var det så en tur til København værd…?

JA! Jeg synes bestemt at det var værd at tage til København, for at høre Kirks foredrag. De fleste af de redskaber som Kirk selv har brugt for at slutte fred med sin krop, var ikke nye for mig. Jeg er stødt på dem alle i forbindelse med kurser, uddannelser og bøger jeg har læst, men det altid fascinerende at møde et hjertevarmt menneske, der har formået at tage sin egen medicin.

Og så lige et godt råd 😉 Hvis du skal til foredraget “Slut fred med din krop“, så und dig selv at tage med til “Sådan får du en kæreste”-foredraget. De to foredrag ligger typisk i forlængelse af hinanden, og der blev lagt op til et par saftige historier under “Slut fred med din krop”-foredraget, som jeg godt gad at have hørt afslutningen på;-)

 

Det ved jeg ikke!

Nøj hvor jeg tit hører sætningen “Det ved jeg ikke” både hos mig selv, og hos de mennesker jeg møder i min klinik.

For det er nemmere at ikke at vide det, end at dykke ned i det man ikke ved! For inderst inde så ved vi det godt. Vi ved godt om vi har lyst til frikadeller eller kødsauce. Eller reality TV eller en krimi. Vi ved også godt, hvis vi virkelig mærker efter, om vi føler os elsket eller fortabte. Men det er ikke altid særligt nemt at give udtryk for hvad vi vil og har lyst til.

Der kan der være mange grunde til…

For hvis vi udtrykker hvad vi egentlig mener, har lyst til eller vil, så sætter vi os selv lidt på spil. Så kan vi være bange for, at andre måske opfatter os som krævende (uh, det er pæne piger jo ikke, vel?), eller måske bliver vi afvist i vores ønske (uh, hvis jeg bliver afvist, så kan den anden måske ikke lide mig?), eller måske bliver vi dømt af andre (uh, hvis nogen dømmer mig, så er jeg ikke god nok!).

Når vi holder os til “Det ved jeg ikke” eller “Jeg er ligeglad” så gør vi det fordi vi vil passe på os selv.

 

 

Vi bliver nødt til at sige hvad vi ønsker…

For problemet er, at når vi ikke giver udtryk for vores inderste ønsker, længsler, meninger og lyster, så får vi ikke det liv vi drømmer om. Hvordan skulle det overhovedet kunne lade sig gøre?

Din partner, chef, mor, søster, veninde eller børn er IKKE tankelæsere. De ved ikke at det betyder noget for dig, at vi samles om maden fredag aften, eller at hvis du skal føle dig anerkendt, så skal der et en lille personlig hilsen til, eller at du føler dig elsket hvis de serverer morganmad på sengen. Det er altså ikke fordi, at de ikke vil dig det bedste, men DE VED DET SIMPELTHEN IKKE! For når de spørger dig, om du vil dit eller dat, så svarer du med “Det ved jeg ikke” eller “Jeg er ligeglad”.

Det er svært…

At mærke hvad man har lyst til, når man i mange år ikke har spurgt sig selv om det. Mange mennesker kommer til mig med et ønske om at blive gladere. Det er jo et helt fantastisk ønske, hvem vil ikke gerne hjælpe andre med at blive gladere? Hvem vil ikke gerne omgås glade mennesker?

Når jeg hører dette mål, så spørger jeg altid indtil HVAD der gør dem glade, og så kommer svaret “Det ved jeg ikke!” eller “Det var da et godt spørgsmål”(og de svarer som regel ikke på dette ellers gode spørgsmål;-)). Så hvordan skal de blive gladere, hvis de ikke ved hvad der gør dem glade?

Så hvad gør vi nu, lille du?

Hvordan øver man sig i at lære at mærke, hvad man har lyst til og brug for?

For det første vil jeg opfordre dig til at stoppe med at bruge sætninger som “Det ved jeg ikke”, “Jeg er ligeglad” eller “Det var da et godt spørgsmål (uden at komme med et svar)”. Hver gang du bruger en af disse sætninger, så stop op og mærk efter nede i maven. Spørg dig selv “Hvad har jeg lyst til?” og følg det umiddelbare svar der kommer til dig. Viser det sig, at det ikke var det du havde lyst til, så er der jo ingen skade sket.

Du kan også spørge dig selv om morgenen “hvad har jeg lyst til at tage på af tøj i dag?”, for så at mærke på tøjet, huske tilbage på hvordan du havde det sidst du havde det på, og træk vejret helt ned i maven og gå med det, der føles rigtigt, også selvom det betyder stilletter på en onsdag.

Eller du kan spørge dig selv hvad du har lyst til at spise. Ikke bare hvad din hjerne crawer, men spørg dig selv flere gange “Hvad har jeg lyst til?” “Hvad har jeg brug for at spise?” og lad så din følelse i kroppen guide dig (ikke at forveksle med hvad din hjerne fortæller dig ;-)).

Gør dig selv den tjeneste, at blive bedre til at mærke hvad DU vil, for det du sender ud, er det du får tilbage… og du gider ikke at have ligegyldighed og uvidenhed tilbage, vel;-)

 

Hav en skøn onsdag <3

Kram fra Mette

 

 

 

PS: Hvis du vil lære mere om hvordan du bliver bedre til at mærke dine behov og hvad du har lyst til, så vil jeg anbefale dig at deltage i workshoppen Hvis din hest er død, så stå af! Her kommer vi nemlig ind på, hvordan vi finder ind til hvad vi har brug for.